Månedens dram

 

 Pericon snapspericon

 

Lidt populært kaldes hyperikum for ’Den grønne lykkepille’, og også indenfor den traditionelle medicin er det blevet anekendt, at hyperikum kan have en virkning på lette depressioner, såsom vinterdepression. Både blomster og blade kan anvendes til te, ligesom blomsterknopperne kan trække i olie og give en olie/salve, der anvendes ved trætte og ømme muskler og ved betændt eller irriteret hud. Hyperikum har gennem tiderne været tillagt utallige gode og helende egenskaber og siges at være virksom mod alskens dårligdomme – også udover depression. Som altid med naturmedicin skal man dog være varsom med selvmedicinering og altid tage lægen med på råd, hvis man mikser med anden medicin.

Hyperikum – eller perikon, som den lige så ofte kaldes – er en vild plante, der ses i grøftekanter, hvor den lyser op med sine solgule blomster. Hyperikum er en gammel lægeplante, der også er meget anvendt i naturlægemidler. Også den traditionelle medicin er begyndt at forske i virkningen af hypericum. Snapsekendere fremstiller en skøn perikonsnaps af hyperikum.

Man kan også nøjes med at nyde hyperikum i den traditionelle perikonsnaps, der fremstilles ved at lade uudsprungne blomsterknopper trække i en neutral snaps eller vodka i et par dage. Snapsen får en flot, rubinrød farve og smager fremragende. Ved lagring skifter farven til brunlig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.