Referat fra efterårsmødet i Sorø Brygger Loge den 17. nov. 2015

Vi mødtes på Værkerne kl. 19.00 for at smage på vores Havtornedram, som der var store forventninger til på grund af den meget markante smag.

Der var mødt syv søstre og brødre op til smagningen. Som sædvanlig var der  stor spredning i ”smagefeltet”.

Dels på farve men bestemt også på smag og duft.

De fleste fik nok en overraskelse da de fandt ud af hvor vanskeligt det var at ”bearbejde” deres havtorn.

Der var blevet tilsat adskillige ting for at tæmme den meget syrlige smag uden at forandre den fuldstændig.

Efter prøvesmagningen blev der talt point op, og vinderen blev Broder Slåen med 49 point, nummer to blev Broder Hvidtjørn med 45 point og på en delt  tredieplads kom Søster Solstik og Søster Hyldeblomst med 43 point.

Næste år skal vi prøve at lave en solbærdram.

Vi havde aftalt at tage kalenderen med for næste år, og vi fandt frem til at vores

Nytårstaffel finder sted den 6. februar kl. 13.00 i lokale 111.

Generalforsamlingen bliver den 22. marts i lokale 202 kl. 19.00.

 

Vi drog hver til sit med endnu en god oplevelse i

SORØ BRYGGER LOGE

 

Broder Slåen

Dette indlæg blev udgivet i Referater. Bogmærk permalinket.