Referat fra jubilæumsfest

Referat fra Sorø Brygger Loges 10 års Jubilæumsfest den 9. sept. 2017

Ni Søstre og Brødre med familier var mødt op til festen. I alt 23 personer skulle der dækkes op til.
Broder Rønnebær og hans kone havde tilbudt at ”lægge hus og hjem til” og det foregik i deres nye gildestue.
Et rigtig hyggeligt lokale med god plads til det hele.
Vi havde på forhånd aftalt at vi ville gøre som ved vores nytårstaffel hvor alle tager en ret eller en dessert med, så der manglede som sædvanlig ikke noget. Der var alt hvad hjertet kunne begære lige fra varm kartoffelsalat til kolde is. Klubben havde indkøbt oksefilèt og kylling samt forskellige pølser, som Søster Hyldeblomst og Søster Solstik tilberedte til os på grillen.
Broder Humle havde påtaget sig at komme med en velkomstdrink, hvilket vi naturligvis sagde ja, tak til.
Vi fandt de pladser hvor vi ville sidde og startede på menuen med al den gode mad.
Da vi var kommet godt i gang holdt formanden, Broder Pors, en tale hvor han fortalte om Logens start og dens udvikling gennem årene. Konceptet fra starten og til i dag var stort set det samme, dog med mindre tilpasninger.
Vi ser os stadig om efter nye medlemmer som har lyst til at deltage på de givne regler som vi har i Logen.
Der var naturligvis også en del af vore egne smagsprøver med, som vi kunne smage på undervejs, samt forskellige slags øl.
Under indtagelsen af maden, og senere kaffen, blev der drøftet forskellige tiltag i Logen. Måske et par ”nye” medlemmer?. Det finder vi ud af i den nærmeste fremtid.
Vi talte naturligvis også om det kommende Panzermarked som jo er næste weekend.
Der bliver sendt en vagtplan ud hurtigst muligt, hvor det for en god ordens skyld også kan ses hvem der har hvad med. Det gør det lidt nemmere for ”arrangøren ” af det praktiske.

Omkring midnat brød de sidste gæster op og ”overlod huset” til Broder Rønnebær og hans kone med tak for lån.
Det var rigtig pænt af dem.
Næste møde i Logen finder sted den 3. november 2017 i lokale 206 kl. 19.00 på Værkerne. Her skal vi kåre vinderen af efterårsdrammen som denne gang skal være lavet på hyben. Syrnet, sødet osv. men kun på hyben.

På dette møde skal vi også finde nogle datoer til nytårstaffel og generalforsamling, så tag en kalender med.

Broder Slåen

Dette indlæg blev udgivet i Referater. Bogmærk permalinket.