Referat Kildedåben 4. maj 2016

Så fik vi endnu en gang opfrisket hvor koldt kildevandet er.

Vi var 8 Søstre og Brødre som var mødt op til den årlige dåb/gendåb.

Der ud over havde vi inviteret en ny (Broder) til optagelse i logen. Jan Eriksen er (var) hans borgerlige navn.

Efter en kontrovers med en hundeejer med adskillige løsgående hunde, vi havde selv en med i snor som man skal, startede vi med at grille vores medbragte lækkerier. Vejret var igen med os, og det var rigtig hyggeligt. Der var som sædvanlig også spændende (ting) som vi kunne smage til maden.

Efter spisningen pakkede vi vores grill og andet vi havde medbragt sammen, og begav os op mod bilerne hvor vi havde vores ”udstyr” til aftenens begivenhed.

Efter ”påklædningen” var vi klar til optagelsesprøve med vores kommende nye Broder.

Han bestod den vanskelige prøve, og var således klar til at blive døbt og få tilkendt sit navn i Logen.

Dette stod vores ceremonimester Broder Salvie for, og efter at have aflagt ed om tavshedspligt, blev vores nye Broder med rigeligt og dejlig koldt kildevand døbt  Broder Humle.

Resten af truppen lod sig alle gendøbe for endnu et år. Det var helt tydeligt at alle nød det dejlige kildevand.

 

Gradueringen i Logen ser herefter således ud.

9. grad Broder Pors

Broder Slåen

Søster Hyldeblomst

Søster Solstik

8. grad Broder Hvidtjørn

Broder Salvie

7. grad Søster Sødskærm

Broder Perikum

Broder Pil

5. grad Broder Havtorn

Broder Hææg

Broder Rønnebær

1. grad Broder Humle

 

Vi sluttede aftenen med en dejlig kop kaffe og lidt kager til. Desuden var der også mulighed for ”eftersmagning”, hvis man skulle have glemt hvordan noget af det smagte.

Vi sagde farvel og på gensyn den 21. maj hvor vi skal en tur i Holmegård Mose for at ”kigge” lidt på naturen.

Det er også her vi tager madpakkerne og vores familier med ud i det grønne. Husk godt fodtøj, der kan godt være lidt fugtigt der ude. Der er et fugletårn i området, hvis man har lyst til at tage kikkerten med.

Vi mødes på ”Rævebakken” kl. 10.00 og kører samlet der fra.

Rævebakken er den store bakke med parkeringsplads man kommer op på efter at have kørt over Susåen når man kører fra Sorø mod Næstved.

Vel mødt.

Dette indlæg blev udgivet i Referater. Bogmærk permalinket.