Sommerfest i Logen

Referat Sommerfesten i Sorø Brygger Loge 2019

Lørdag den 10. august afholdt vi vores årlige sommerfest. Det var igen Broder Rønnebær og hans kone der havde tilbudt at lægge lokaler til. Stor tak til dem.
Der var mødt ni Søstre og Brødre op med deres familie.

Mens grillen varmede op, afholdt vi den første af vores smagskonkurrencer. Vi skal jo afholde i alt tre af dem før vi kårer Årets Brygmester.

Der var stor forskel på hvor mange point der blev givet for de forskellige udgaver af en krydderdram.
Resultatet bliver gemt og ajourført efter hver konkurrence, med en afgørelse på generalforsamlingen.

Grillen var efterhånden blevet varm nok, og de to Søstre fra Festudvalget gik i gang med tilberedningen af de indkøbte madvarer, og inden længe var vi, ud over de grillede pølser, kylling og mørbradbøffer som Logen betalte, i gang med indtagelse af alle de lækre ting som deltagerne selv havde taget med.
Der var alt hvad hjertet kunne begære af alt lige fra diverse salater, flødekartofler, flutes og desserter samt kage til kaffen.

Undervejs gik snakken livligt om hvordan man laver den bedste dram.
Alle syntes at det var rigtig god mad vi blev budt på, og maden smagte ikke mindre godt i de hyggelige omgivelser som vi blev budt på hos Broder Rønnebær.

Efter maden skulle vi strække benene lidt, og det foregik lige som sidste gang, ved at vi spillede en omgang krolf i Broder Rønnebær`s have.
Der blev dannet forskellige hold, og så gik det ellers der ud af med mange sjove ind(slag).
Det var ikke så nemt endda, så der blev grinet meget.

Efter spillet gik vi ind og hyggede os med kaffe og kage. Der blev også tid til lidt eftersmagning, samt tilbud om at smage nogle nye ting.

Det var efterhånden blevet sent, så vi sagde farvel til hinanden og drog hjem efter endnu en god dag i

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Referater. Bogmærk permalinket.